Her er så det nye fra mine fisketure i 2012

Min fangst 2012

HEJ !


Her vil du så kunne følge med i mine fisketure i 2012. Det hvad angår både store som små fangster.
Nu får i også lige en lille hilsen selvom det er en 0 tur
Jeppe & Mathilde venter på bid, det lykkes desværre ikke denne dag.

Geddetur 18-11-12.

I dag havde fiskejollen.dk så en geddetur, denne gang gik den til Jægerumsøpark. Vi var 14 mand med på turen, og vi fangede ca 10 gedder. Jeg var så beskeden at fange den største, som var på 79 cm. og 2,8 kg, det gav en spinnerstang i præmie. det blev da også kun ved den ene, som blev genudsat, så bestanden ikke bliver nedfisket.Selv om det var en rimelig gedde havde den askillige bidmærker på kroppen, så der må altså svømme nogle rigtig store rundt derude.Hvis I kikker godt efter kan i se bidene på billedet, eller gå ind under fanen billeder hvor der er et par stykker der visser dem tydelige.
Gedden på de 2,8 kg. og 79 cm fanget 18-11-12.

Å tur 11-11-12.

I dag er der så den 11-11 og sidste søndag inden åen lukker for i år. Jeg tog lige en lille tur der ud, for 3 månder til inden den åbner igen er jo "lang" tid. Det blev da opgså til 3 ørreder 1 bækørred og 2 havørreder, men de var alle 3 for lille, så de må vente til næste år med at komme hjem i en varm ovn.Selv om det var en rigtig efterårsdag med regn og blæst, og lidt sol var det en god afslutning på dette års å fiskeri, for naturen har sin charme på alle årstider, bare påklædning er iorden. Se bare på billedet, jeg syntes det så godt ud. jeg gik i regnvejr og 400 meter længre fremme skinnede solen.

Flot syn ved åen den 11-11-12.

Å tur 14-10-12.

I dag havde fiskejollen.dk å tur. Arthur og mig deltog selvføgelig, for mit vedkommende blev det til 3 bækørreder der kunne holde målet, og Arthur fik også 1. Forresten hans første å ørred. Der var utroligt lavvandet der ude i dag, lige før man kunne gå over i træsko, uden at få våde fødder, men ellers et dejligt vejr

Å tur 14-10-12 venter på bid

Fladfisketur Langeland 21-23- 09-12

Så kom et af årets højdepunkter igen, vores årlige tur til Spodsbjerg på Langeland, efter de flade.Vi kørte der over fredag, så vi var klar til at rykke ud lørdag morgen kl 08.00  Vejret var atter med os i denne week end, dog ikke helt så godt lørdag lidt regn og blæst, men ikke være end vi kunne sejle ud, søndag så vi den smukke solopgang, og det spejlglatte vand, en fryd at sejle ud. Det blev da også til en del fladfisk 62 stk fordelt på 46 issinger, 12 skrubber og 4 rødspætter. Vi var 14 mand der ovre, og alle fik da vist de fisk de skulle bruge.
Lørdag aften kom Mona og Jan med aftensmad til os hamburgryg med kartofller og grøntsager uhmm det smagte.
 På hjemvejen var jeg så lige omkring Roskilde for at se mit nyfødte barnbarn, han blev født den 20 september.

Fin flad fra Spodsbjerg 21-23 -09-12

Put & take tur Nørre Hå Fiskepark 09-09-12.

Så havde fiskejollen.dk igen en konkurrence, denne gang gik turen til Nørre Hå Fiskepark oppe i Thy. Jeg havde Jeppe med denne gang, det blev desværre ikke til de helt store til Jeppe, men 2 små fik han da, derimod fik jeg en rimelig ørred på 2,500 kg og 60 cm. Det vigtigste var jo nok også at vi hyggede os med lidt godt til ganen og maven.Vi blev dog også hurtig enige om at vi måtte på en ny tur igen inden så længe, så han kunne få revance 
Jeppe`s to fisk fra Nørre Hå Fiskepark den 09-09-12

Nattur Hvorupgård fiskesø 17/18-08.12

Fiskejollen.dk havde arrangeret en nattur til Hvorupgård  fiskesø.Vi var 11 m/k`er der deltog, men indsatsen stod ikke mål med fangst, da der kun blev fanget 1 ørred på 1,450 kg. Vi fiskede fra kl 18.00 til 08.00. dvs at en mand skulle fiske i 154 timer, for at fange 1 ørred.Det skal dog lige med at det ikke var fisk der manglede i søen, der var fisk der sprang hele tiden, men bide det ville de ikke, selv om vi brugte alt det isenkram vi have med. Der blev dog fanget 8 ål og lidt skaller, jeg fik 1 skalle lige til luktid. Selv vejret var lunefuldt da vi startede var det sommer, men i løbet af natten kom der regn, endda noget der vil noget,da så lysnede igen ja så var der godt og varmt igen. I løbet af natten blev grillen tændt og der var pølser, ik så ringe, og da vi var færdige var der kaffe og rundstykker. Bortset fra at vi ikke fik så mange fisk havde vi en rigtig god og hyggelig tur, men det har vi nu altid når vi er på tur med fiskejollen.dk

Min lille skalle fra Hvorupgård fiskesø 17/18-08 -12

Å tur 13-08-12.

Det var en rigtig sommeraften i aften ca 23 grader og vindstille, så jeg kørte lige en lille tur til åen. Her var det også helt stille det eneste man kunne høre var landmændene det høstede overalt. Det blev til 6 ørreder fordelt på 4 bækørreder og 2 havørreder. Det var kun den ene bækørred der kunne holder målet, så de andre 5 svømmer rundt der ude endnu. Den største var 38 cm og vejede knap 600 g. Hvor er det da bare dejligt at gå der ude og nyde stilheden og naturen 
Bækørred 38 cm 0,575 kg 13-08-12.

Gøttrup Fiskepark 10-08-12.

Havde lige et par timer der skulle bruges fornuftigt,så jeg kørte lige en tur til Gøttrup fiskepark, og fik et 2 timers kort. Det blev dog ikke til nogle ørreder, men 2 aborrer, den største vejde 0.225 kg og var 27 cm, og smagte godt.
De 2 aborrer fra i dag 10-08-12.

Makreltur 03-08-12.

Endelig lykkes det at komme på en makreltur fra Hanstholm, efter at de sidste 2 ture er blevet aflyt pga. storm. Denne fredag aften var vejret tilgengæld helt perfekt, solskin og næsten ingen vind. allerede ved første stop var der bid, ikke de største makreller men de var der. Skipper vil så lige prøve et andet sted for at finde nogen lidt større makrel, men heller ikke her var de store, men masser af småmakreller. Det blev til 132 makreller denne aften ik`så dårligt endda, så dem jeg har lovet en makrel kan godt få til den gode side.Det var med fiskejollen.dk jeg var med, og alle mand fik da hvisnok de makreller de havde brug for.Så nu skal rygeovnen findes frem, så der rigtig kan "guffes" røgetmakrel.Glæder mig allerede til næste års makreltur. 
Halv kurv fuld med makreller den 03-08-12

Makreltur med Jimmy og båd 27-07-12.

Jimmy ringede i går, for at høre om jeg ville med på en lille markreltur fra Hanstholm. Han kom og hentede mig kl 09.00, da jeg lige havde bevilligt mig selv en fridag.
Vi sejlede ud ved 10 tiden og var inde igen ved 4 tiden (kl 16 )det blev dog ikke til det helt store makreleventyr, jeg fangede kun 1 markrel og en hornfisk, mens Jimmy fangede 8 markreller, Vi havde en rigtig hyggelig tur der ude på vandet, med høj solskin og næsten vindstille
Jimmy`s båd som vi var ude i 27-07-12.

Norge 14-16-07-12

Så var vi igen en lille tur i Norge oppe ved Haugestad vandet. Denne gang blev det ikke til mange fisk kun 1 enkelt lille aborre. Søndag morgen havde jeg til gengæld en fantastisk oplevelse, ude i det fjerne kunne jeg se at der kom noget svømmende lige hen imod mig , først troede jeg at det var en and/gås, da det kom nærmere kunne jeg så se et hoved, ok så må det være en odder, da den så kom helt tæt på, ja så var det en bæver, flot syn.Vi var lige ude og kikke på noget nyt fiskevand også, det hed Hajeren også en kæmpe stor sø, den må lige prøves næste gang vi kommer der op
Pernille nyder udsigten over søen Hajeren 14-16-07-12.

Å tur 08-07-12

Fik lige lyst til at tage en tur i åen her til aften, det blev da også til 2 bækørreder 1 der kunne holde målet og så en lille en der fik sin frihed igen. Som der står fik jeg lyst til at tage i åen, det blev det faktisk, for jeg kom sku i åen, dog ikke fordi  jeg faldt i, næh jeg havde den største ørred på, jeg nogensinde har set i denne å, men den var så venlig at sætte sig fast på modsatte bred, så der var ikke andet for end at smide tøjet, og så vade over, men desværre da jeg kom halvvejs ud rev den sig fri af krogen,så man kan vel godt sige at jeg har fået denne sommers første "dukkert".
Den største af mine 2 ørreder i dag 08-07-12

Sild Aggersund 04-06-12.

Var lige en lille tur ved fjorden for at se om der skulle være en hornfisk eller to, det blev der ikke noget ud af, men jeg fik da lige 3 små sild, så er der da til agn til hornfisk næste gang
Bølgen blå 04-06-12

Sild Aggersund 18-05-12.

Ja så blev det lige til en times tid til lidt sildefiskeri, i dag fik jeg 49 stk. prøvede da også lige om der var en hornfisk, det var det ikke så de må vente til i morgen eller søndag, der blev dog fanget hornfisk i eftermiddags
så de er kommet.
Så kan man ikke komme nærmere kajen og fiske. Billedet er "stjålet" fra Arthur, så det er ikke fra den 18-05-15

Fladfisketur Sæby 17-05-12

Trods kulling ja det var vel næsten storm fra vest, var vi 10 mand fra fiskejollen.dk der var taget på fladfisketur lidt syd for Sæby. Jeg var da lidt utryk ved det vejr, men vi havde en god fralandsvind, og lidt læ af klitterne, så det var ikke så slemt endda, og da det samtidig holdt tør vejr blev det da igen til en god tur. Det blev til 4 skrubber hvoraf de 2 var de største altså 80 point til foreningsmesterskabet, men det var ikke nok manglede lige 20 mere for at blive foreningsmester 2011/12, dvs.hvis bare en af de 2 sidste havde været 4 cm længre havde jeg vundet, jo det er en spændende konkurence vi har kørende i fiskejollen.dk. Stort TILLYKKE til Søren med foreningsmesterskabet.
 Vi havde også lige besøg af en kendt fladfisker nemlig
Leonard der sælger disse fladfiskeskeer, du kan  gå ind på hans hjemmeside og se mere.
Fladfisketur Sæby 17-05-12. 2 i et hug

Sild Aggersund 12-05-12.

Fik lige lyst til at fange lidt flere sild i aften, det blev til 56 stk mere så nu er jeg på 208 sild, var heldig at få et par stykker over de 30 cm,  men heldigvis er de nemme at komme af med til min pris 0 kr pr. stk. Jeg fik også lige lavet en potion stegte marinerede sild til mig selv i dag ikk så ring endda.

Jo der er gang i sildefiskeriet på kajen i Aggersund 12-05-12.

Sild Aggersund 09-05-12.

Så gik det løs igen med silderfiskeriet, her til aften fordoblede jeg lige min sildefangst, selv om jeg lige havde skrevet til Arthur om der var sild og svaret var nej, tog jeg alligevel der ned. Der var sild på i alle første kast, og så gik det ellers bare der ud af, tror ikke at der var over 20 kast hvor der ikke var en eller mere med ind,  det blev til 74 stk, det er bare lidt ærgeligt at de ikke er så store i år, Har lovet at lave stegte marinerede sild til pinsen, til hele familien ca. 50 stk så de skal nok få ben at gå på.

Jacob med et hold sild på kajen i Aggersund 09-05-12.

Sild Aggersund 05-05-12.

Arthur skrev lige via sms at der var sild igen, så dette måtte jo lige prøves af, selv om der var stiv kuling til storm.Det blev da også lige til 17 sild, på en times tid  havde desværre ikke mere tid, da vi skulle på cafe`bondestuen og spise til aften.

Sild Aggersund 05-05-12. De er heller ikke lige store :-)

Sild Aggersund 02-05-12.

Kørte lige en lille tur ned til fjorden igen i dag, for at se om der var kommet lidt mere gang i sildefiskeriet. Det så ikke for svært ud, da jeg kom, der var ikke fanget mange sild. Blev dog ening med mig selv om at prøve, om ikke andet kunne man da få en god snak med de andre fiskere. Efer en halvtimers tid fangede jeg så 3 stk og på de sidste 1,5 time blev det til 49 mere. Jo til sidst gik det bare helt i "sild", men tiden og antal gjorde at jeg måtte holde ved de 52 sild, men vel heller ik`så ring endda, på 2 timer. kl 19.00 til 21.00
Der kom også lige et lille guldkorn fra en lille dreng,fundet ud af at han hedder Jonas der var der sammen med sin mor: Moren siger at de skal hjem og lukke heste ind, hvor på Jonas siger " Kan du ikke bare køre hjem, og lukke heste ind, og så komme og hente mig bagefter"
 

Sild Aggersund 30-04-12.

Endelig kom der sild til Aggersund igen, efter et par magre år hvad det angår, fik ikke fanget en eneste i 2011 og 2010. I dag blev det så til 9 stk, men da jeg ikke havde tid til ret meget fiskeri, kunne det nok godt have blevet til lidt flere. Arthur fik omkrimg 80. Der er vei ikke andet et gøre end at prøve igen.
Der blev også fanget en makrel i Aggersund i dag, tror det er første gang jeg har hørt om det, men hvis rygtet er rigtig, vil det da bare være dejligt hvis disse små topedoer kan fanges i fjorden
 
Aggersund 30-04-12 Fin bil Kim har, så ikke alt går i fisk, også lidt hygge snak

Gøttrup Fiskepark 07-04-12.

Så blev der lige tid til en lille tur til Gøttrup Fiskepark,Det blev da også til en enkelt ørred på knap 1 kilo og 44 cm. Jeg mødte da lige et par af vennerne fra fiskejollen.dk som også var en tur derude Hans, og Kaj. Da jeg kørte hjem havde Hans fanget 2, mens Kaj måtte gå tomhændet hjem.
Hans lander en af sine fisk, med hjælp fra Thobias den 07-04-12

Gøttrup Fiskepark 16-03-12.

Havde fri fra arbejde i dag, og vejret var nogenlunde, så jeg blev enig med mig selv om, at tage en tur til Gøttrup Fiskepark. Jeg skulle nu der ud, med reklamer for fiskejollen.dk fiskekonkurrence den 5 april. Det blev ørrederne der vandt i dag, jeg mistede 3 og fik en med ind på 1,300 kg og 47 cm, og det tog kun 2 timer. I morgen står den så på geddekonkurrence i Førby sø, sammen med "gutterne" fra www.fiskejollen.dk 

Ørred fra Gøttrup Fiskepark 1,300 kg 47 cm

Å tur 25-02-12

Så kom der atter gang i fiskekonkurrencerne i fiskejolle.dk. I dag var der så å turen det gjalt, Arthur og "storfiskeren" tog til åen, men vejrguderne var ikke med os i dag, det blæste simpelhen en hel pillikan fra NV. Så ingen fisk hverken til os eller nogen af de andre der var med i dagens dyst.
å tur 25-02-12 der var vand i åen

Gøttrup Fiskepark 01-01-12.

Så blev 2012 også begyndt med en Put & Take tur denne gang til Gøttrup Fiskepark. Det blev da også til den første regnbueørred, men forhåbeligt ikke den største, den var 36 cm og vejde 0,575 kg. så Arthur fik slet ikke indviet sit nye net, da den var nem nok at "hive" ind uden. Det var lige et hug mere, men den valgte bare at stå af igen halvvejs inde, jeg tror ikke den var meget større end den første. Det var nu dejligt med lidt frisk luft efter alle de jule/nytårs komsamner, tror at det skal være en tradition at tage ud og fiske nytårsdag, hvis ellers der ikke er is på der ude, og "hovdet" har det godt.

Gøttrup Fiskepark

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

morten | Svar 22.04.2013 01.21

Leonard | Svar 25.05.2012 18.23

Hej Storfiskeren , her en lille video klip hvordan man fisker med fladfiske skeen http://www.youtube.com/watch?v=lflL1tI9NGM&feature=youtu.be
Leonard

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.01 | 23:26

Flot Hjemmeside

...
22.04 | 01:21

...
25.05 | 18:23

Hej Storfiskeren , her en lille video klip hvordan man fisker med fladfiske skeen http://www.youtube.com/watch?v=lflL1tI9NGM&feature=youtu.be
Leonard

...
07.11 | 06:34

ny art til årets fiskearter he he

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE