Læs om mine fisketure 2009

Min fangst 2009

Her vil du løbende kunne læse og se om mine fisketure i 2009, både de store ture men så sandelig også de små. 
Kronborg

P&T tur Gøttrup Fiskepark 29-11-09.

I dag var Arthur og mig en tur i Gøttrup Fiske Park, det blev til 7 ørreder til mig , det var næsten ny rekord, den gamle er nemlig også 7. Ørrederne vejede fra 800 g op til 1,6 kg, rigtige flotte fisk med hele finner og haler, og så er de røde i kødet. Hvad vil jeg med så mange ? Familien er stor, så ingen problem med at få dem afsat, og så til min "pris" 0 kr.
Mine "7" ørrder fra Gøttrup Fiskepark nr 7 blev fanget i sidste kast og kom ikke med på billedet 29-11-09.

Put & Take tur til Serritslev Fiskepark 08-11-09

For 3 dag i træk var jeg på fisketur, denne gang til Serritslev Fiskepark. Alex havde spurgt et par gange om ikke jeg ville tage ham med ud og fiske igen, det er ved at være mange år siden sidst. Vi tog så til Serritslev Fiskepark da han jo bor i Hjørring nu.Det blev ikke til nogle fisk til Alex, men jeg fik en på 1 kg og 47 cm. Alex fik så fisk med hjem alligevel, + 2 fra fryseren.Det var en rigtig hyggelig eftermiddag vi havde der oppe.
Min ørred fra Serritslev Fiskepark 1 kg og 47 cm 08-11-09.

Å tur 07-11-09.

I dag havde fiskejollen.dk å turkonkurrence, som kort går ud på at man udvælger en eller flere åer, som man må fiske i med eller uden kort, alle tæller med.Arthur og mig havde besluttet os for at prøve noget helt nyt, nemlig Haldkær å, hvor der er frit fiskeri, det er skov og naturstyrelsen der ejer det stykke.Her fangede jeg 4 bækørreder men alle var for små kun 25 cm og så en på 23cm.  Det var lidt besværligt at komme til nogle steder, men det er ikke sidste gang jeg prøver denne å. Arthur fik ingen. Fra Haldkær å kørte vi så til den næste Bolerup å, her blev det også til 4 bækørreder, her kunne de 3 holde målet.Den største vejde 0,850 kg og var 47 cm lang, se billed. Det var også nok til at give 1 pladsen i konkurrencen
Dagens vinder bækørred på 0,850 kg og 47 cm, jo lidt stolt er man jo. 07-11-09

Atter en geddetur til P&T tur 06-11-09.

I dag ville jeg lige en lille tur ud til min lille private geddesø, da jeg havde en fridag, men da jeg ankom blev jeg skuffet, der var intet vand i søen eller næsten intet.Da grejet var pakket tog jeg så i Gøttrupfiskepark i stedet for. Der var jeg så i 3 timer, det blev til 4 regnbueørreder, 3 på knap et killo og så en på 2 kg rent.Det var nogle utrolige flotte fisk der var i søen , alle finner og haler var intakte, og flot i farven var de også.
De 4 regnbueørreder fra Gøttrupfiskepark 06-11.09.

P&T tur til Arne`s sø 18-10-09.

JA ! Så var den gal med ham Arthur igen, han vil have mig med ud og fiske, og jeg er jo et let offer. I går var der fiskekonkurrance oppe i Arnes sø der fangde vi ikke noget, så Arthur mente lige at vi skulle prøve igen i dag. Det blev også til en ørred til os hver, samt en skalle til mig. Arthurs vejede 1,7 kg og min var på 2,150 kg.Det var min første ørred som jeg har fanget på power beit, så nu må jeg vel indrømme, at det godt kan bruges
Ørred på 2,150 kg 56 cm

P&T tur til Gunderup Fiskesø den 27-09-09

Så blev jeg "tvunget" med på fisketur til Gunderup Fiskesø af Arthur. Der skulle nu ikke meget tvang til før jeg sagde ja, til en lille tur til Gunderup.Vi var der i 3 timer og det blev til en regnbueørred til mig,  ikke stor men okey, 40 cm og godt 600 g. Næste tur, bliver så på lørdag, hvor der er havtur fra Thorup Strand, hvis elles vejret tilladder det, det ser ikke for godt ud lige nu.  Turen blev aflyst pga storm.
Min lille regbbueørred fra Gunderup Fiskesø den 27-09-09.

Fladfisketur til Spodsbjerg Langeland den 19-20-09-09

Her i denne Week-End var jeg en tur på Langeland, efter fladfisk. Vi boede i Spodsbjerg lige ned til vandet.Selv vejret viste sig fra sin gode side ikke en vind rørte der sig ude over vandet, og solen skinnede.Vi var 8 mand afsted. Det blev også til en del flade, 13 issinger og 7 skrubber samt lidt små torsk, det mest positive var at alle fladfiskene havde en god størrelse, fra mindstemål og så op til 600 g. Den største der blev fanget, af Hans, vejede hele 930 gog 44 cm, min den største var 630 g og 39 cm.Det var absolut en tur der er værd at gentage. ( se billed )
Fin skrubber fra Spodsbjerg Langeland 19-20-09-09.

P&T Konkurrence Arnes sø 06-09-09

I dag var der fiskekomkurrence oppe i Arnes sø i Øsløs. Arthur og mig var "selvføgelig" med. Det blev dog kun til en ørred til mig, men det var også nok, for den gav 1 præmien. Den vejede 3,305 kg og var 65 cm lang.Landningen var dog lidt spændende, da fisken gik i dybden og viklede snørren  ind i en del "søgræs" men heldigvis var den godt kroget, og kom med ind.Jeg fangede også 3 skaller og 6 aborrer, nogle små skiderikker, de kunne da knap nok bide over krogen.   
1 præmien var et sæt regntøj str. xxl så hvis jeg får det syet om har jeg 2 sæt jeg kan passe.
Vinder ørreden på 3,3 kg

Å tur den 01-09-09

Var lige ude ved åen i et par timer her til aften, det gav 3 små bækørreder på 25 til 28 cm, og så et par stykker der ikke ville med ind , det var "selvføgelig "de største. Der var rigtig gang i dem. De er derude alle 3 endnu,
Hist hvor åen slår en bugt.

Natfiskeri Gunderup Fiskesø 22-23-08-09

Var på natfiskeri i Gunderup Fiskesø. Vi startede kl 09.00 og sluttede kl 05.00. Jeg fik en ørred på 0,600 g det var selvføgeligt ikke nok til at blande sig i toppen.Kl 01.00 blev der serveret pølser, og kl. 05.00 fik vi kaffe og rundstykker.Det var første gang jeg prøvde sådant et fiskeri, men absolut ikke sidste.
Der ventes på hug i mørket

P&T tur til Ny Thorup Fiskesø 16-08-09.

Så havde fiskejollen.dk atter en P&T tur denne gang til Ny Thorup Fiskesø, ved Brønderslev.Der blev ikke fanget det helt vilde kun en ørred af 23 mand, den var 64 cm og vejde 3,500 kg. Jeg måte nøjes med en lille skalle på 22 cm.Arthur fangede en ål.  
Dagens lille skalle

Kysttur Lildstrand 06-08-09

JA ! Lykken skulle lige prøves igen ved Lildstrand denne aften. Det blev til en enkelt hestemakrel.Conni var også med men fangde ingen.
Conni ved Lildstrand 06-08-09.

Kysttur Lildstrand 03-08-09

Fik lige lyst til at køre en tur til Lildstrand, for at se om der evt. skulle være til at fange makreller. Vejret var bare alletiders til det, ikke en vind rørte sig. Det blev til en makrel på 0.550 kg og en hestemakrel på 0,325 kg. Det var en helt fantastisk flot solnedgang, så selv om det ikke blev til mange fisk, fik jeg endnu en flot natur oplevelse.
Solnedgang ved Lildstrand 03-08-09.

P&T tur til Arne`s sø 01-08-09.

Var lige en lille tur i Øsløs, ved Arene`s sø sammen med Arthur. Det blev ikke til det helt store bare et par små aborre, Arthur fik 4 små fisk
der skete intet med stagen

Put & Take tur til Gunderup Fiskesø 28-06-09.

Fiskejollen.dk havde sin 2 år`s fødselsdags konkurrence i Gunderup Fiskesø i dag, det blev ikke til nogen fisk til mig denne gang, der blev dog fanget en del, også store vinder fisk var på 5,6 kg og så ellers ned ad
Efter konkurrencen var der så generalforsamling, her blev jeg så kåret som foreningsmester 2008/09 med 280 point nr. 2 havde 170. På billedet får jeg overrakt pokal af Kim Jacobsen

Foreningsmester 2008/09

P&T tur til Arne`s sø 15-06-09.

Var lige et lille smut oppe ved Arne`s sø i dag, da jeg alligevel skulle op i Hannæs området og hænge plakater op ang. fiskejollen.dk konkurrence i Gunderup den 28 juni. Det blev kun til en lille aborre på 16 cm, og en hel del frisk luft
Mathilde ved Arne`s sø

Havtur 06-06-09. med Antaras Hanstholm

I dag var jeg med Antaras på det guile rev,når man skal der ud, er man jo altid spændt på både vejr og fangst.Denne tur var vejret absolut med os, ikke en vind var der der ude ( se billed) så vejret var bare perfekt, men når det ene er perfekt, ja så er det andet ikke. Der blev vel fanget ca 15 torsk og et par langer, samt en knurhane, og 1 lille sej, af 34 mand. Jeg fik en torsk på 2,2 kg og knurhanen. Bortset fra fangterne havde vi en rigtig god og hyggelig tur, med det helt store morgen ta`selv bord.Glæder mig allerede til næste havtur, det kan vel kun gå fremad hvad fangster angår.
JA!! Sådan kan det godt se ud på "Det gule rev"

Put & Take tur til Gunderup Fiskesø 28-05-09

Personaleforeningen på Migatronic havde lavet en tur til Gunderup Fiskesø.Jeg var deltager, mmen da Conni havde lidt at laver her hjemme ( heste )tog jeg Jeppe med i stedet for. Det viste sig at det var en knald god ide, for da vi havde fisket en halv time, var Jeppe`s stang på vej ud i søen, hurtig fik jeg fat i den, og lavde et mod hug, og han fik stagen,( jeg fik våde fødder )det var en ørred på ikke mindre end 6,2 kg og 82 cm lang med en omkreds på 45 cm.Jeppe fangde også en lille havørred, det gav ham både præmie for største og mindste fisk. Der blev fanget 1 ørred mere denne aften også af en dreng, vi voksne fik ingen, så det var de rigtige der fik fisk.Jeppe modtog endvidre en bronzenål for fisken, og der blev sendt billeder ind til diverse fiskeblade. Han gjorde den selv ren ( næsten ) 
Jeppe med sin ørred på 6,2 kg og 82 cm

Hornfisketur 15-05-09.

Trods en stiv kulling fra sydøst, tog jeg lige en lille tur til fjorden for at se om jeg kunne narre en hornfisk, det viste sig det kunne jeg godt, det blev til 4 stk. Den første er der en lidt sjov historie til, da jeg kastede ud tog vinden snørren så den fik fat i broen, jeg måtte op og redde den, da det var gjort og jeg kom tilbage og rullede ind var der en hornfisk på,alle 4 blev fanget på silkekrogen. Nu glæder jeg mig til i morgen, da skal jeg med fiskejollen.dk på geddetur til Glenstrup sø
Det blev ikke til nogle gedder denne gang, der var ingen af os der fangede noget.
Mig og "kaptajn" Arthur på Glenstrup sø den 16-05-09.

Å tur den 08-05-09

Var lige en lille tur ved åen her til aften, selv om der næsten blæste en stiv kulling. Den første times tid skete der ikke noget, men så kom der liv, men desværre var det kun "børnene" der var ude at lege,det blev til 3 bækørreder som alle var for små.
Solnedgang

P&T tur til Arne`s sø 03-05-09.

I dag var der fiskekonkurrence oppe i Arne`s sø. Arthur og mig deltog  ( selvføgelig ) men der var ingen af os som fangede en ørred, det blev til en lille aborre og skalle, men der blev da fanget pænt med fisk der oppe i dag, det var bare ikke lige min dag i dag.
Mon de snart bider ????

Sildetur Aggersund 29-04-09

Der er ikke så meget at skrive om, var ved fjorden og fangede 41 sild. Arthur fik også lige en enkelt hornfisk.Var også der nede i går da blev det kun til 1 sild. Så nu må jeg til at satse på hornfisk.
Stemnings billed

P&T tur til Arne`s sø 25-04-09.

Ja så var jeg afsted igen sammen med Arthur, først kørte vi ned til fjorden for og se om der var sild, det så ikke for svært ud, og da Arthur havde været dernede tidlig morgen og der heller ike var nogle, blev vi enige om at køre op til Arne`s sø. Det blev til en regnbueørred på lige godt et kg, samt en lille aborre.
Arne`s sø

Sildetur Aggersund 24-04-09

Da pigerne var i Billund og hente en hest, kunne jeg jo lige så godt tage en tur til fjorden. Det blev til 3 sild, men de smagte godt, de kom direkte hjem på panden, til et stykke rugbrød med remulade. Tror også snart at der kommer hornfisk, skal måske prøves i morgen.
Drømmen on Mandal`s elven Norge

Sildetur Aggersund 22-04-09

Var lige en lille tur ved fjorden her til aften, det blev til 6 sild, og en sludder med de andre der nede.
Aggersundbroen

P&T tur til Arne`s sø 18-04-09.

Denne Week End skulle vi være barnepiger på vores 2 børnebørn Jeppe og Mathilde.Victoria blev passet et andet sted. Jeppe blev 7 år i går den 17 - 04, og han fik en fiskestang af os i fødselsdagsgave. Hvad var så mere oplagt end at tage på fisketur dagen efter, så turen gik op til Arnes sø i Øsløs.Knap nok var Jeppes prop landet på vandet før der var bid.Det var en flot regnbueørred på 2,115 kg og 57 cm lang, han hev den selv ind, så mon ikke at der blev en ny lystfisker født her.Det bedste af det hele var at den gamle her "kun" fangede en aborre på 18 cm og Conni tog en skalle på 20 cm. Han har lært at være lystfisker har fortalt vidt og bredt om det.Der er flere billeder fra turen under fanen billeder. Det var en rigtig hyggelig tur som vi nok gør om igen, inden så længe,

En glad Jeppe med ørreden på 2,2kg PS. Jeg var nok lige så glad

Sildetur Aggersund 17-04-09

Så kom jeg endelig en tur ned til fjorden, der er jo også 2 km.for at se om der var kommet sild til Aggersund.Arthur kom og hentede mig kl. 8.45. Da vi kom der ned stod der en del, men ingen havde fanget noget, så jeg var nok lidt pessimist, men det viste sig hurtigt, at det skulle jeg ikke være. Det blev til 62 sild, denne formiddag.
Aggersundbroen, på billedet er det Arthur

Put & Take tur til Serritslev Fiskepark 10-04-09

Så var der igen tur med Fiskejollen.dk. Denne gang gik turen til Serritslev Fiskepark.Vi startede kl 07.00 og sluttede kl 12.00. Det var knap nok at proppen havde ramt vandet før Conni havde bid, men da hun solgte fiskekort, var hun ikke kommet ned til søen, så jeg måtte jo lige hive den ind for hende. Mens jeg var i gang med det, var der også bid på min, så op med Conni`s fisk og hen og få min egen ind. Den første halve time fangde Conni 3 ørreder og jeg var så beskeden at jeg nuppede 4.Da konkurrencen var slut havde Conni 5 ørreder og jeg havde 7. Det må da siges at være en vellykket tur.
Uden at prale alt for meget vandt jeg både 1 og 2 præmien.
De 2 største fra Serritslev Fiskepark

Geddetur blev til P&T tur 28-03-09

Var blevet inviteret på geddetur af fiskeforeningen "Godt Nok " Turen gik til en af de gamle huller ved Klimstrand hvor der blevet gravet ral for år tilbage, men efter 2 timer uden at se så meget som en fisk blev vi enige om at tage til Gøttrup Fiskepark.
Her fangede jeg en regnbueørred på 2,650 kg.Arthur fangede en på 3,7 kg.Dagen var rigtig hyggelig med godt vejr
Regnbueørred på 2,650 kg, fanget i Gøttrupfiskepark

Geddetur til søen den 01-03-09.

3-3 Ja sådan ville det lyde hvis det var en fodboldkamp, men det her var en geddetur til min lille privatesø. Jeg fangde 3 stk og mistede også 3 stk. De lå alle på ca 55 -58 cm og vejede lige godt 1 kg. Så på de ca. 4 timer jeg var der ude var der da rigeligt aktivitet,den sidste jeg fik med ind, bed på da jeg lige havde været oppe med alt mit grej - fiskestænger, så den måtte jeg håndlange.
Andemor med alle sine "børn" 16 stk

Øresundtur den 07-08-02.

Så kom der opgså gang i 2009 fiskeriet, med en weekend tur på Øresund med fiskejollen.dk. Fangst mæssigt var det ikke så godt jeg fangede 3 torsk , 4 sild og 1 issing på de to ture vi havde der ovre. Største torsk var 75 cm og vejede 3,500 kg. Resten af turen var bare hyggeligt, fik snakket med en del hyggelige menesker. også "KJØBENHAVNERE"
Torsken til venstre vejde 3,5 kg og var 75 cm

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

arthur | Svar 29.11.2009 21.42

er det tørfisk

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.01 | 23:26

Flot Hjemmeside

...
22.04 | 01:21

...
25.05 | 18:23

Hej Storfiskeren , her en lille video klip hvordan man fisker med fladfiske skeen http://www.youtube.com/watch?v=lflL1tI9NGM&feature=youtu.be
Leonard

...
07.11 | 06:34

ny art til årets fiskearter he he

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE