Storfiskeren

Læs om mine fisketure 2010

Min fangst 2010

Hej !!
Her kan du føgle med i hvad jeg har fanget i 2010
af både store og små fisk

Besøg ved Vibholm P&T den 07-08-10.Det blev dog ikke til nogen fangst, men ørrederne sprang hele tiden.

Å tur den 06-11-10

Så var der atter en konkurrence i fiskejollen.dk, denne gang var det en å tur, efter eget valg af å. Arthur og mig tog afsted sammen, jeg fangede 6 bækørreder og 1 regnbueørred alle over målet ( 25 cm ) der var nok lige så mange der ikke ville med på land, og der blev også lige sat et par af de små ud igen, det gav mig alle tre placeringer i fiskejollen.dk interne mesterskabskonkurrence,altså 100 point.Ved indvejningen var jeg den eneste der havde fanget fisk over målet.

Mine fisk fra å turen 06-11-10. mellem 28 og 33 cm

Skyggehale Fiskesø 31-10-10.

Så blev det til endnu et par ture i Put & Take, denne gang gik turen til Skyggehale Lystfiskersø. Der er måske nok nogen der tænker hvorfor kører så langt for at komme til et P & T vand. Det var såmænd fordi at Conni skulle til Ikast til noget i DSP.og var ked af at køre alene, så jeg tog med både lørdag og søndag, hvor jeg så tog til Skyggehale Lystfiskersø 6 timer om lørdagen og 0 fisk 7 timer om søndagen 1 fisk på 1200 g og 47 cm, "Arthur" jo selvføgelig var han også med, men kun om søndagen, da jeg jo skulle bruge en til at nette min fisk.Han kunne ikke komme med om lørdagen da han havde en anden aftale. Arthur fangede desværre ingen, og jeg missede en lille en på spinner. Ja den var mindre end den jeg fangede

Min eneste fisk i Skyggehale 31-10-10

Ja vi fortsætter med Put & Take fiskeriet , så i dag var vi i Serritslev Fiskepark, da jeg havde vundet et gavekort der op til ved vores konkurrence i foråret. det blev til 3 ørreder til mig og en til Arthur, alle på godt 1 kg. samt jeg missede 3 stk.Det bedste ved dagen var nok at Conni havde lavet suppe til os da vi kom hjem.Det var endnu en af de rigtige dejlige efterårsdage, med sol og næsten ingen vind

Serritslev Fiskepark 17-10-10. ørrede på 1,100 kg

I dag havde fiskejollen.dk konkurrence i Medestedet ved Arden, det blev desværre ikke til nogen fisk i dag, men da jeg havde Jeppe blev der alligevel hygget der nede, han fangede heller ikke nogen, men fik da lært at kaste ud. Arthur fangede en lille en på ca. 800 g men den var kroget i ryggen så den talte ikke med. Vi så der blev landet fisk på over de 8 kg.

Jeppe venter på bid ved Medestedet den 09-10-10.

Put and Take tur Nørre Hå fisksø 02-10-10.

I dag var jeg en tur i Nørre Hå fiskesø oppe i Thy til konkurrence sammen med min trofaste føglesvend Arthur. Vi var blevet inviteret af et andet medlem af fiskejollen.dk til at deltage i konkurrencen, han vandt den i øvrigt, Jeg fangede 3 stk regnbueørreder alle lige omkring de 1500 g. Arthur levede helt op til sit kælenavn "nettet"da han nettede alle 3 hel uden problemer, han fik desværre ingen selv. Jeg vandt en flaske rødvin på billetten. Jeg må nok give vores norske venner ret i at der altid "blæser"i Danmark, også i dag var der en kraftig vind fra nordøst, som vansklig gjore fiskeriet, men ellers kan jeg godt anbefale Nørre Hå fiskesø.

Nørre Hå fiskesø 02-10-10. Mine 3 ørreder

Fladfisketur 24-26-09-10. Spodsbjerg

Så kom den årlige fladfisketur til Spodsbjereg på Langeland endelig.Vi var 10 mand der ovre. Jeg fangede 17 skrubber og 1 lille issing. Vejret var rigtig med os om lørdagen ( 25-09-10 ) ingen vind og høj solskin bare helt perfekt, og alle fangede fisk, men intet vokser jo som bekendt ikke helt op i  himmelen for om søndagen ( 26-09 10 )var vejret da slået helt om stiv kulling fra nordøst nok den værst tænklige retning når man skal ud fra Spodsbjerg, og regnen væltede ned, så alt fiskeri blev aflyst den dag, så vi pakkede sammen og kørte hjem allerede kl 10.00.
Den største som blev fanget på turen var en skrubbe på 1100 g og 49 cm, min den største var på 500 g og 34 cm.
Selv om vejret ikke var godt den ene dag, havde vi dog en rigtig god tur, den vil helt sikkert blive gentaget i 2011

Hans og mig renser fisk. Langeland 24-26-09-10

Natkonkurrence Gunderup fiskepark 28/29-08.10

Så holdte Gunderupfiskepark sin årlige natkonkurrence, Arthur og mig deltog ( selvføgelig )Det blev til 3 ørreder til mig, mens Arthur fik 0 Han havde dog et par gode hug, hvor af den ene nok kunne have givet en præmie, men stod af inde ved kanten.Mine tre var ikke noget at skrive om, den største vejede 1,1 kg.Vi var heldigvis heldige med vejret,tørt og ikke megen blæst

Natkonkurrence 28/29-08-10 Gunderupfiskepark. Mon der snart er bid

Å tur den 16-08-10

Har lige været ved åen fangede 1 lille regnbueørred på 25 cm.Den fik sin frihed igen. Men på de 2 1/2 time så jeg: 10-12 agerhøns 5 fasaner 2 harer 1 råbuk 1 musvåge 2 fiskehejre 2 vandrotter der lige svømmede over åen + alle de små fugle åhh ja der kom også lige en flok svaner og ikke mindst var der myg

Ved åen den 16-08-10

Makreltur fra Hanstholm med M/S Tindur 06-08-10

Så kom aftenen hvor vi skulle på makrel tur fra Hanstholm, med M/S Tindur Det fine vejr var en rigtig god begyndelse, for de 22 der var med på turen. Der blev allerede ved første stop fanget lidt makrel og torsk ikke de største torsk men dog nogle over målet. Da vi kom ind til havn havde alle mand fanget  makreller. En deltager fangede hele 8 arter denne aften med en blæksprutte som det sjoveste. Jeg havde 42 makreller 6 torsk og 10 hestemakreller med ind, så tak til fiskejollen.dk for endnu en rigtig god og hyggelig tur derude.

Makreltur 06-08-10 det fine vejr nydes inden kampen går igang og sikke en kamp

Norge 18-19-07-10

Vi har lige været en lille tur i Hof I Norge, oppe ved nogle venner, det blev ikke til så meget fisken som jeg havde tænkt mig, men vi havde en rigtig god ferie. Det blev "kun" til 2 små aborre, mem jeg læste faktisk også i avisen der oppe at fiskeriet i Norge ikke har været godt i år

Kort over Haugenstadvandet 18-19-07-10.

Gøttrup Fiskepark 12-07-10

Var lige en tur i Gøttrup Fiskepark sammen med Arthur, det blev til en aborre 150 g og 22 cm.Det var godt med lidt frisk luft efter alt det vm i fodbold og tour de france.

Udstyret er ok, Gøttrup Fiskepark 12-07-10

P & T tur Gunderup Fiskesø 27-06-10

Så havde fiskejollen.dk 3 års fødselsdag, det blev makeret med en fiskekonkurrence i Gunderup Fiskepark, det blev ikke til nogen fisk til mig, men Conni fangede en på 0,500 g. Efter konkurrencen var der generalforsamling i fiskejollen.dk. Ved dennne lejlighed blev min bækørred fra november turen valgt til årets fisk i fiskejollen.dk.

Her får jeg overrakt pokal for årets fisk i fiskejollen.dk 2009/10 af Jens Geisler. 27-06-10

Fiskekonkurrence Arne`s Sø 13-06-10.

Selvom at det næsten stormede,der blev afholdt fiskekonkurrence oppe i Arne`s sø i dag og Arthur og mig deltog selvføgelig, Det blev til 2 ørreder til mig på hhv. 1350g og 1450 g, samt en lille aborre på 18 cm.Arthur fik en på 1800 g. Så når man tager det vejrlige i betragning må man da sige "ik så ring endda"

Fiskekonkurrence i Arne`s sø 13-06-10.

Put & Take tur Gøttrup Fiskepark 19-05-10

Var lige en lille tur ude i Gøttrup Fiskepark her til aften, det blev til en enkelt ørred ikke den største jeg har fanget der "kun" 0,750 kg.  Arthur fik også en, lidt større

Min lille ørred den 19-05-10

Put & Take tur Gøttrup Fiskepark 30-04-10.

Så var der stor fiskekonkurrence i Gøttrup Fiskepark i dag. Fiskejollen.dk og Gøttrup Fiskepark havde i samarbejde lavet en konkurence, hvor der deltog 134 fiskende stænger. Jeg fangede 1 stk, men slet ikke stor nok til at den kunne gøre sig gældende, 0,900 kg og 47 cm lang var min ørred.Efter denne store succes blev det besluttet at holde sådan en konkurrence igen til næste år, det bliver skærtorsdag ( 2011 ), håber vi ses

Min enlige fisk i dag 30-04-10.

P & T tur Serritslev Fiskepark 18-04-10.

Så var jeg i Serritslev Fiskepark i dag sammen med fiskejollen.dk, det blev til 3 regnbueørreder med den største på 46 cm og 1,200 kg. Efter konkurrencen var der fælles spisning og hygge. Der blev fanget ca 30 ørreder i dag, så lidt liv var der da i søen. Den største der blev fanget af et medlem af fiskejollen.dk var på 3,700 kg.

Her er så lige de 3 fra Serritslev Fiskepark 18-14-10. 1200 g og 2 på ca 800 g

P&T tur Gøttrup Fiskepark 04-04-10

Var atter en tur i Gøttrup Fiskepark, da Arthur jo skulle have revance fra i torsdags, men det blev til to regnbuer til mig, de var 47 cm og vejede 1,300 kg, så han må have en ny tur, så han kan få lidt revance. Han kan jo få den søndag den 18-04 når vi skal til Serritslev Fiskepark med fiskejollen.dk

Tvillinger begge to 47 cm og 1,300 kg 04-04-10

P&T tur Gøttrup Fiskepark 01-04-10

Så var jeg lige en tur i Gøttrupfiskepark i dag, sammen med "ham med nettet" (Arthur )Det blev til 4 ørreder 3 regnbuer og 1 havørred. De 2 største regnbuer vejede hhv 4,200 kg og 66 cm og 4,650 kg og 73 cm. som også er pr. Den på de 4,2 kg gav en rigtig god fieght på ca 15 min inden Arthur fik den i nettet. De 2 små var begge 44 cm og vejede knap et kg.

PR ørred på 4,650 kg og 73 cm

Å tur den 13-03-10

Var ved åen i dag, da fiskejollen.dk havde å tur, det blev ikke til nogle fisk denne gang, men alt det sne gjore også fiskeriet lidt mere vanskeligt

Ved åen den 13-03-10

Ikke gået i hi 08-02-10.

Nej jeg er ikke gået i hi men is og kulde har ligesom forhindret mig i at komme ud og fiske, men der bliver vel sommer igen

Så er det ikke nemt at komme ud og fiske

arthur 21.05.2010 05:22

ja ca 400 gr større

Nyeste kommentarer

12.01 | 22:26

Flot Hjemmeside

21.04 | 23:21

25.05 | 16:23

Hej Storfiskeren , her en lille video klip hvordan man fisker med fladfi...

07.11 | 05:34

ny art til årets fiskearter he he