Fangstjournal

Fisketure 2016

Her kan du følge med i hvad jeg fanger af fisk i 2016

Møllehallens Fiskepark 28-12-16.

Var en lille tur i Møllehallens Fiskepark i dag, det blev til 1 enkelt på 1,250 kg og 50 cm. lang. fik en del hyggesnak derude bla. med Leo og Kim. Der blev fanget 2 mere foruden min.

Himmerlands/Lundby Fiskepark 11-12-16.

Det er blevet december igen, så der var igen juletur med fiskejollen.dk, i Lundby Fiskepark. Der var mødt 20 m/k op Der blev dog ikke fanget de helt store fisk, vinder fisk var på 2,3 kg. Jeg fik en 3 plads slået med 9 gram op til 2 pladsen, der blev vel fanget ca. 15 fisk i alt, de fleste på ca. 1 kg. efter konkurrencen var der tid til gløg og æbleskiver, samt nogle gode historier, nogen var sande men der var nok også lige et par røverhistorier, som det kan ses på billedet bliver der hygget. Næste tur vi skal have i fiskejollen.dk er å tur til februar.

Gøttrup Fiskepark 13-11-16.

Så blev det Gøttrup Fiskepark der måtte lige sø til en lille 2 timers fisketur. Trods der var is på det meste af søen var der dog lige et lille isfrit hul i det ene hjørne. Det blev til 3 ørreder på ca. 1 kg stykket. Det var en rigtig flot måne opgang over søen.

Hvorupgård Fiskepark 28-10-16.

I dag skulle jeg hente min kusine i Ålborg Lufthavn kl 13.05. Hun skrev så at flyet fra München var forsinket, så tænkte jeg jo lige et par timer i Hvorupgård Fiskepark, så var jeg jo tæt på lufthavnen. Knap var jeg kommet i gang med at fiske før hun så skrev igen at hun nåede flyet fra København, så måtte jeg pakke sammen igen, men det blev dog lige til en enkelt ørred på 2,100 kg. Da jeg så kom til lufthavnen viste det sig at flyet fra København også var forsinket, lidt "træls" for så kunne jeg godt have fisket en times tid mere.

Morsø Fiskepark 16-10-16.

Fiskejollen.dk havde konkurrence i dag i Morsø Fiskepark. det blev til 2 mere 1 på 1kg og 1 på 2,1 kg.Skal snart der op igen vandt et gavekort til søen, så mon ikke jeg lige kan nå en fisketur, og så se Jeppe spille fodbold bagefter eller omvendt.

Himmerlands/Lundby Fiskepark 13-10-16.

Det blev lige til 6 stk, her til aften i Himmelands/Lundby Fiskepark.på 3 timer
Vægt fra 1,3 kg til 2,2 kg. Ja så er der næsten fyldt op igen. det bliver godt nok et køkken billed igen, men det blev for mørkt til at tage billeder ved søen, den sidste bed på da jeg trak ind for sidste gang, heldigvis var nettet bare klappet sammen, så ind kom den, alt det andet var sat op i bilen, så tang mm måtte lige findes frem igen. Hvor er det da dejligt at jeg ikke selv skal tage power baiten af. Lundby Fiskepark er for resten også lige blevet renset op, begge søer.

Langeland fladfisketur 24/25-09-16.

Så blev det endeligt den week-end hvor vi skulle til Langeland og fange nogle fladfisk. det blev dog ikke til de helt store fangster jeg fik 14 med hjem fordelt på 4 issinger 8 skrubber og 3 rødspætter. Der var en meget kraftig strøm om lørdagen, og om søndagen var den blevet værre, og der kom også til at blæse mere. Der var 2 mand ude om søndagen, jeg selv tog en tur til Spodsbjerg Fiskepark, her blev det til 3 regnbueørreder 1 på 3 kg. og 2 på 2 kg. rigtige gode fisk. Alle fladfisk var også gode den mindste var 34 cm. lang

Himmerlands/Lundby Fiskepark 19-09-16.

Så gik turen igen til Lundby Fiskepark, i dag blev det til en på 2,200 kg. Der var en anden der  fangede en guldørred på 2,500 kg, jo jo der er gode fisk i Lundby. Der var lidt dødt de første par timer, så efter at have prøvet alle de normale pb tog jeg så en beslutning prøv en farve som næsten aldrig bliver brugt, så på med den blå-røde-hvide regnbuefarvede pb og så var der fisk. 2,200 kg og 58 cm lang.

Størtur Ny Thorup Fiskepark 11-09-16

I dag havde www.fiskejollen.dk så en tur til Ny Thorup Fiskepark, efter stør. Jeg fangede min første stør en diamantstør på 8 kg og 115 cm. der kom i alt 13 stør på land af de 7 medlemmer der deltog, ikke så ringe endda. Største stør vejede 23,5 kg. Det er ikke sidste gang det skal prøves, der er god kamp i sådan en "fætter"

Himmerlands/Lundby Fiskepark 10-09-16.

Var lige en lille tur i Lundby fiskepark her til aften, det blev til 1 ørred på 0,600 kg, en lille dreng fik lov til at hive den ind, skønt at se ham glæde sig over det,  han gokkede den også, så der blev nok lige født en ny lille lystfisker

Himmerlands/Lundby Fiskepark 28-08-16.

Sikker da en god dag, først besøg af familien fra Roskilde, et par timers hygge, da de var kørt ville jeg så have været en tur i Thisted for at se Jeppe spille fodbold, men det øsede ned, så måtte nøjes med at Rikke opdaterede fra kampen, de vandt 2-1 og Jeppe blev kåret til kampens spiller.
Henunder aften blev det så endelig tørvejr igen, så gik turen til Lundby Fiskepark og det blev til 4 stk igen i dag.

Gøttrup Fiskepark 21-08-16

Så blev det da også lige en lille tur til Gøttrup Fiskepark i dag. Conni havde travlt, med noget DSP. kateloger, og der var lang tid til at Danmark skulle spille OL finale i håndbold, så jeg kørte lige der ud i et par timer, det blev nok til den mindste ørred i den største sø den kunne knap klemme vægten op på de 0,5kg, synters at det var flot at finde den der ude. 

Himmerlands/Lundby Fiskepark 17-08-16.

Så skulle "piwerne" igen afsted med hest, så kunne jeg jo lige så godt lige tage en tur i Lundby igen. Det blev også til en god aften med 4 stk. på land, med den største på 2,5 kg og så ellers en på 1,9 kg og 2 på 0,850 kg. Det ble for mørkt til at tage billeder ved søen, og den sidste blev fanget på det sidste indspin, der var det godt nok mørk at lande den, men i nettet kom den. Jeg syntes at Lundby er blevet rigtig god igen, det er til at fiske med spinner der i igen, den første jeg fangede var på spinner, den huggede helt inde ved kanten, så jeg så at den tog spinneren.

Himmerlands/Lundby Fiskepark 14-08-16.

Conni var afsted med DSP. så kunne jeg jo lige nå en 3 timers tur til Lundby Fiskepark, troede jeg, men nej de kom hjem fra Sjælland noget hurtige end jeg troede, så det blev kun til 1½ times fiskeri. Det blev dog til en fisk på 1,1 kg, og et par små nap. ( Så må jeg jo bare tage de sidste 1½ time en anden gang )

Ny Thorup Fiskepark 12-13-08-16.

!2 timers fiskeri, ja det var hvad den stod på i dag, fiskejollen.dk havde sin årlige natkonkurrence i Ny Thorup Fiskepark. Vi startede kl. 19.00 og sluttede kl. 07.00 Det blev til 2 regnbueørreder og 1 ål. Ørrederne vejede 1,750 kg stykket Vejret var absolut ikke med os regn og blæst det meste af tiden, så godt jeg havde mit vintertøj på. Kl. 01.00 fik vi grill pølser med tilbehør. Der blev fanget ca. 10 stk i alt af 14 mand, hvoraf de 4 var guldørreder. Jesper fangede også lige en stør.

Himmerlands/Lundby Fiskepark 05-08-16.

Skulle have været på makreltur i dag, sammen med fiskejollen.dk, men det blev aflyst pga. for meget blæst. Aftenen var afsat til fiskeri så jeg tog en tur til Lundby Fiskepark, det blev til 2 stk. regnbueørreder en på 2,775 kg og en på 1,275 kg. Så et sjovt syn der ovre, 2 ældre damer der også fiskede, ikke så meget at de fiskede, man de havde dækket bord med dug, og nød ellers deres mad. Jeg tror de fik ordnet hele verdens problemer, over kaffen.

Å tur 25-07-16

Så fik jeg lige taget mig sammen til at kikke ud til åen igen, trods en del grøde og høje græsser inc. tidsler, men de værste var nu hestebremserne. Det blev dog til 4 små bækørreder fra 20 til 27 cm rigtige flotte fisk , de svømmer rundt der ude endnu. Fik også et rigtig godt hug proppen under vand ind under brinken, og farvel fisk, den må jeg lige ud og kikke efter her en af dagene, nu ved jeg hvor den bor. Glæder mig til at de får slået brinkkerne så det er til at gå der igen. Heldigvis står ferien for døren, så må der lige gøres lidt ekstra for at fange en god fisk der ude igen, utrolig så mange små der er, de bider konstant, men de måtte da gerne lige værre 15 cm større. 

Møllehallens Fiskepark 16-07-16

Var igen en tur i Møllehallens Fiskepark i dag, da Conni ikke var hjemme, kunne jeg jo lige så godt lige fiske 3 timer. Det blev da også til 2 igen i dag, på hhv. 1.3 kg og 1.0 kg. Der blev også lige mistet et par stykker, men ok. fisken skal jo også have en chance, så de må da bare vente til næste gang jeg kommer der ud.

Møllehallens Fiskepark 07-07-16

Havde lige et par ørreder til rygning, hos Kildens Røgeri i Nibe. Når man nu er i Nibe er der jo ikke ret langt ud til Møllehallens Fiskepark, den ligger tæt på Aalborg. det blev til 2 regnbueørreder på ca. 1,5 kg stykket. De 2 røgede ørreder smagte rigtig godt, kan kun anbefale Kildens Røgeri hvis du skal have røget fisk/kød.

Serritslev Fiskepark 25-06-16.

9 års fødselsdag det skal selvfølgelig fejres, jo fiskejollen.dk  fyldte 9 år, så der blev afholdt konkurrence i Serritslev Fiskepark. Sidst jeg var der fik jeg 5 med hjem, men denne gang blev det til 6 alle under 1 kilo. De 2 største der blev fanget i dag var på 4 kilo, og 3 pladsen var på 3,1 kg.

Serritslev Fiskepark 17-06-16.

Conni og hendes far ville en tur til Hjørring dyreskue, så kunne jeg jo lige så godt tage med ud og fiske, det blev så Serritslev Fiskepark der måtte stå for skud. Det blev til 5 ørreder, 4 under kiloet og så lige en på 2,700 kg. Det må siges at være en god træningstur, skal der op igen med fiskejollen.dk den 25 juni, hvor der afholdes 9 års fødselsdags konkurrence.

Marathonfisketur 11-12-06-16

26 timers fiskeri, ja det er hvad vi har til rådighed når fiskejollen.dk afholder det årlige marathonfiskeri. Det går ud på at fange 5 forskellige arter plus 2 fri arter, man bestemmer selv hvad man vil fiske efter og hvor lang tid man vil bruge. For mig blev det til 25 fjæsinger og 2 regnbueørreder. Det vat helt umuligt at fange en fladfisk i Sæby, lige så snart forfang var på bunden var der fjæsing på, flere gange to. Jeg kørte ca. 370 km denne week end. Startede i Hanstholm, der var det helt dødt, kørte så til Sæby mole, her var der liv dog "kun" fjæsinger, derefter en tur i Jægrum sø, hvor jeg missede en gedde. derfra gik turen så hjem og rense fisk, 3 timers søvn, og så til Gøttrup Fifkepark efter ørred. Fik også lov til at fiske efter en gedde, heller ikke her var de til at få i tale


Gøttrup Fiskepark 05-06-16.

I dag havde Aggersund Jagtforening fiskekonkurrence i Gøttrup Fiskepark, der blev ikke fanget mange ørreder, faktisk kun 1 og der var jeg så heldig at det var mig der fangede den , det var nok til at vinde konkurrencen, som indbragte et fiskehjul og 3 flasker rødvin. Ørreden var ikke så stor "kun" 0,775 kg og 41 cm. Da konkurrencen var færdig kørte Conni og jeg til Thisted for at se Jeppe spille fodbold, her blev det også til en sejr til dem på 2-1 over Viborg. Så en rigtig god sommerdag 

Gøttrup Fiskepark 29-05-16.

I dag var det så fiskejollen.dk afholdte årets Lady Cup, der var mødt 14 Lady`s op til denne konkurrence. Sussi Ørebro fra Frøstrup vandt med en ørred på 3,000 kg. Det blev da også fisk til mig i dag 2 små ørreder på hhv. 0,425 kg og 0,575 kg, også i dag var der mange små nap, men bide ordenligt på ville de ikke. Jeg missede en ved landning, den var heller ikke så stor så jeg ville bare lige løfte den ind på land, men den slap krogen og svømmede ud igen

Gøttrup Fiskepark 28-05-16.

Var lige i Gøttrup Fiskepark i et par timer for at se om alt var klar til Lady`s Cup i morgen. Det blev til 2 ørreder på land og mange hug, så det så ud til at alt var klar til Lady`s Cup, må så bare vente til i morgen. PS. jeg deltager ikke i konkurrencen i morgen da den kun er for Lady`s Det er fiskejollen.dk der holder  konkurrencen. De 2 ørreder vejede hhv. 1,100 kg og 0,850 kg

Hornfisketur Aggersund 26-05-16

Det blev lige til 3 hornfisk her til aften, alle fanget på prop. Der var masser af bid men med ind ville de ikke, så må lige prøve igen, evt med silkekrog næste gang

Purhus Fiskepark 16-05-16.

På vej hjem fra Fyn kørte jeg så lige omkring Purhus Fiskepark, for at fiske i 2 timer, der var bid ved alle første kast, ja det var knap nok den var landet på vandet, en fin ørred på 1,450 kg og 51 cm.. Da er er fangstbegrænsning i Purhus Fiskepark gik jeg op og købte en time mere, men havde dog kun tid til de 2 timer. Det blev til 3 mere alle omkring de 0,500 kg. det er lidt en skam med det der fangstbegrænsning. Det er kun den store der er billed af, da det ikke rigtig var nogle fiskere der i dag.

Fyns Fiskevand 13-05-16.

Som de sidste 23 år var jeg også i denne pinse til familie træf på Fyn, Bøgebjerg Camping, mens de andre var på byturer, tog jeg en tur til Fyns Fiskevand, i 3 timer, det blev til 1 ørred på 1,325 kg og 48 cm. Den kom med min storbror hjem.

Hvorupgård Fiskepark 11-05-16.

 Var jeg lige en lille tur ved Hvorupgård Fiskepark, og sikker da det gik fik 15 ørreder med hjem og missede nok næsten lige så mange, de var ikke store men gode. Alle blev fanget på sort/orange power beit. Fik opbrugt alt sort og orange power beit, da de andre ved søen også lige ville prøve den farve, men desværre ikke med samme held. Så der er noget til grill mesteren.

Hornfisketur Aggersund 08-05-16.

Så kom der gang i hornfiskene også, det blev dog kun 1 med hjem, og et par stykker der stod af inde ved kanten. Skal nok prøve igen i morgen, man skal jo smede mens jernet er varmt, eller rettede sagt mens der er vejr til det. Den var ikke så stor kun 66 cm og 300 g

Grønbæk Fiskepark 20-04-16

Var på mit første besøg i Grønbæk Fiskepark i dag, det bliver nok heller ikke det sidste, dejligt sted også. Det blev til 2 ørreder hhv. en regnbueørred på 0,850 kg og så en rigtig god guldørred på 2,850 kg og 62 cm. Jeg mødte lige en anden fisker fra Løgstør nemlig Peter Munk, det var heldigt da han hjalp med at nette guldørreden den var  kroget meget yderligt

Havtur Hirtshals 10-04-16.

Vejret viste sig fra sin pæne side i dag, sol lidt overskyet, og næsten ingen vind, helt perfekt til en havtur, det var også lige det jeg skulle i dag, med ud fra Hirtshals med Albatros. Det var fiskejollen.dk der havde arrangeret turen. Vi skulle lige sejle en times tid ud til fiskepladsen, men hvad betyder det i sådan et fint vejr, det var bare at nyde turen ud over søen blå. Da vi kom frem til fiskepladsen, skulle det hurtig vise sig der var torsk at fange, ikke de helt store, men fine torsk. Jeg fik 20 med hjem, ikke så galt på en 8 timers tur, i dag kunne jeg så godt havde brugt et par timer mere, det var  en nydelse derude i dag. Den største jeg havde med hjem var en på 2,5 kg og 66 cm lang, ellers lå de fra 1 kg og så op efter, dog et par stykker til panden.

Å tur 07-02-16.

I dag havde fiskejollen.dk den årlige å tur, jeg var i min sædvandlige å og det blev til en enkelt havørred på 44 cm, det rakte til en 2 plads i konkurrencen. Det skal da lige nævnes at der kun blev fanget en mere, som selvfølgelig var større end min, men det er nu hyggelig med en lille tur ved åen. Den var kommet tilbage til sit rette element hvis ikke det lige var en konkurrence.

Fyns Fiskevand 06-02-16.

Endelig kom der gang i fiskeriet, selv om det ikke blev den helt stor, blot 1 kg. og 44 cm regnbueørred. Den blev fanget i Fyns Fiskevand. Hvorfor så lige helt over på Fyn, jo Conni skulle til generalforsamling i DSP. sammen med 2 * Pernille og den ene af dem skulle hjem til fødselsdag, og var lidt ked af at køre alene, de ved godt at jeg aldrig siger nej til en fisketur.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.01 | 23:26

Flot Hjemmeside

...
22.04 | 01:21

...
25.05 | 18:23

Hej Storfiskeren , her en lille video klip hvordan man fisker med fladfiske skeen http://www.youtube.com/watch?v=lflL1tI9NGM&feature=youtu.be
Leonard

...
07.11 | 06:34

ny art til årets fiskearter he he

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE